Gålå Fjellhytter ligger i et lille hyttetun med 4 hytter, og et anneks ca. 900m oppe på fjeldet i Gudbrandsdalen. Hytterne er bygget som traditionelle norske træhytter: sorte med hvide vinduer og græs på taget.

Hytterne er arkitekttegnede med loft til kip og med flot lysindfald fra det store gavlvinduer. I stuen/køkken, entre, toiletter og badeværelse, samt wellnesrum er der sorte "skifer"gulve med gulvvarme. I de to dobbelt værelser er der trægulv og el-radiator. Hemsen har fin plads til 4 personer. Hytten fungerer fint med 2-4 personer, såvel som 8 personer.

Hytterne er luksusindrettet, der er tænkt på, at når man er på ferie, skal man forkæles. Efter en lang dag på fjeldet er det herligt at kunne slappe af i boblebadet og saunaen, eller foran den knitrende ild i brændeovnen. 

Submenu